fredag den 27. april 2012

Tubberparty

Igår havde jeg en flok tøser til tubberware party og hvor var det bare hyggeligt... Ikke mindst fordi jeg jo fik købt nogle skønne ting som jeg bare ikke kunne undvære :-)

Til de dejlige tøser skulle der jo også være lidt kage til kaffeslabberasen / hyggen bagefter og det blev denne Red Velvet kage med ostcreme m hvid chokolade med barok mønster.



Og for noget tid siden modtog jeg jo også en skøn pakke fra Dr. Oetker hvor der bla. var en pose mandelmel i. Jeg har længe gerne ville prøve at lave macrones og nu var det jo oplagt at prøve. 

Jeg lavede disse Snickers og Hindbær/Jordbær macrones 


Opskrifterne finder du længere nede i bloggen.

Red Velvet og Ostecreme

Red Velvet

150 g smør
4 dl sukker
2 æg
2 bøtter rød frugtfarve
1 tsk kakao
6½ dl mel
1 tsk salt
1 tsk natron
2½ dl kærnemælk
1 tsk klar eddike
1 tsk vanille

Tænd ovnen på 180 grader

Pisk smør, sukker, æg, frugtfarve og kakao til det er luftigt. Sigt mel, salt og natron i og rør rundt med ½ dl kærnemælk. Vend resten af kærmemælken i sammen med eddike og vanille. Passer til to 25 cm forme, og hver kage skal deles i to så man har 4 bunde. De lægges sammen med osteglasur – glasuren du ikke kan leve uden!


Cream cheese frosting

500 g Philadelphia flødeost (IKKE light)
500 g sigtet flormelis
250 g usaltet, blødt smør
1 tsk vaniljeessens eller vaniljesukker efter smag

Snickers Macrons

Snickers Macrones nederst


Ingredienser

Makronbunde:
130 g mandler (mandelmel)
225 g flormelis
20 g kakaopulver
3 store æggehvider
75 g sukker

Peanutbutter

Chokoladeganache:
250 g mørk chokolade
3 dl piskefløde
50 g honning
90 g smør

Karamel:
110 g sukker
½ spsk sirup
30 g vand
60 g fløde
1 spsk smør
½ tsk vaniljeekstrakt

Peanutpraline:
20 g peanuts (gerne saltede)
40 g sukker



Makronbunde:
Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.
Hæld flormelis og kakao ned til mandelmelet, og blend videre.
Si blandingen i en skål.
Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk videre, til de er helt stive.
Hæld mandelblandingen i hviderne – lidt ad gangen.
Pisk forsigtigt imens.
Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøt ud til små runde cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad de ubagte bunde tørre i 20 min ved stuetemperatur.
Drys lidt peanutpraline på hver bund.
Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring piskefløde og honning i kog.
Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.
Når ganachen har en temperatur på 40 grader, så tilsæt smør.
Fyld ganachen i en sprøjtepose og lad den stå natten over ved max. 20 grader. 

Karamel:
Bring sukker, sirup og vand i kog.
Kog det ved kraftig varme og under omrøring til massen har fået en lys gyldenbrun farve.
Tag gryden af varmen, og tilsæt piskefløden.
Rør rundt, indtil karamelsaucen har en fin konsistens.
Tilsæt smør og vaniljeekstrakt.
Lad det køle af, og fyld karamellen i en sprøjtepose.

Peanutpraline:
Varm peanuts og sukker på en pande.
Rør rundt – til sukkeret er smeltet og har fået en fin lysebrun farve.
Hæld massen ud på bagepapir, og lad den køle af.
Blend peanutpralinen, og sæt den til side.


Macaron-opbygning:
Tag en makronbund, læg et tyndt lag peanutbutter, så et lag chokoladeganache, så lidt karamel, så lidt peanutpraline og endelig en bund mere som top.
Opbevar dem i lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.

Opskriften er herfra: Chocolat.dk

Hindbær macrons

Hindbær macrons nederst

Ingredienser

Makronbunde: 
130 g mandler (mandelmel)
225 g flormelis
3 store æggehvider
75 g sukker
knuste frysetørrede hindbær

Chokoladeganache:
80 g mørk chokolade
1 dl piskefløde
15 g honning
30 g smør

 Hindbær/Jordbær smørcreme
50 g smør
150 g flourmelis
½  tsk vanilieekstrakt
50 g hindhær el mosede jordbær

Makronbunde:
Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.
Hæld flormelis og knuste frysetørrede hindbær ned til mandelmelet, og blend videre.
Si blandingen i en skål.
Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk videre, til de er helt stive.
Hæld mandelblandingen i hviderne – lidt ad gangen.
Pisk forsigtigt imens.
Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøt ud til små runde cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad de ubagte bunde tørre i 20 min ved stuetemperatur.
Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Hindbærsmørcreme:
Pisk smør, flormelis og vaniljeekstrakt sammen.
Tilsæt hindbær.
Tilsæt evt. lidt ekstra flormelis, hvis smørcremen er for våd.
Fyld smørcremen i en sprøjtepose.

Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring piskefløde og honning i kog.
Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.
Når ganachen har en temperatur på 40 grader, så tilsæt smør.
Fyld ganachen i en sprøjtepose, og lad den stå natten over ved max. 20 grader

Opskriften er herfra: Chocolat.dk


ALLE mine kager .....

.....  Kan ses samlet i Picasa's webalbum - du finder det her:  ART's Cakeparadise billedgalleri

søndag den 22. april 2012

Så blev Dicte døbt

Min kollega's barnebarn skulle døbes idag og jeg havde sagt ja til at lave kagen. Mudcake med hindbærmousse indeni.

torsdag den 19. april 2012

How To på Butterfly Cupcakes

Hejsa - en lille kort How To på de skønne Butterfly Cupcakes. En del har spurgt hvordan vingerne er lavet og jeg vil her kort fortælle det - desværre har jeg ikke lige nogle billeder af processen.
  1. Print en sommerfugl skabelon ud fra nettet  - Noget ala DENNE 
  2. Ovenpå sommerfuglen ligger jeg et stykke madpapir
  3. Smelter mørk/lys chokolade og putter i sprøjtepose, flaske el hvad man nu har
  4. Smelter candymelts i den ønskede vingefarve og putter i sprøjtepose, flaske el hvad man nu har
  5. Tegner omridset af sommerfuglen med chokoladen (hver vinge for sig)
  6. Fylder med det samme vingerne ud med candymelts
  7. Tager med en tandstikke og "breder" candymelten udn til kanterne og i små cirkler "blander" man chokolade og candy melt så der danner sig et flot mønster
  8. Husk også at lave følehorn
  9. Når de er tørre topper man sine muffins op med valgfri frosting Sæt hver vinge ned i frostingen - evt understøttet af en chokoladeknap
  10. Bind nu vingerne sammen med smeltet chokolade så det ligner en krop
  11. Volia nu har du en flot sommerfugl

søndag den 15. april 2012

Butterfly Cupcake

Jeg har for noget tid siden set en How to på nogle skønne sommerfugle Cupcake og dem var jeg bare nød til at prøve at lave. Eva var med på ideen så vi mødtes og nørdede lidt ;-).
Idag er ideen så blevet fuldendt med disse skønne Cupcake. (White Mudcake med jordbær og skikdpaddemousse)

lørdag den 31. marts 2012

En rigtig tøsekage

Min gode kollegas datter bliver 18 år på søndag - tillykke med det - og hun havde spurgt om jeg ville lave kage til hende. Selvfølgelig vil jeg da det (der er jo ikke noget jeg hellere vil vel ;-)) 
Rikke Sophie er til lyserød og blå og så kan hun godt li' høje sko og det blev så til denne lille kreation.

Kagen indholder en marcipanbund, jordbærmousse, lyse luftige lagkagebunde og Tom's Skildpaddemousse.

Jeg fik også fornøjelsen til igen at lave lidt blomster - det er jo sådan at jeg så gerne vil øve mig og blive verdensmester (ja altså mindre kan ikke gøre det, haha) og jeg syntes nu selv de blev ret skønne.




onsdag den 28. marts 2012

Jubiiii.....

... jeg har også været så heldig at komme med i Dr. Oetkers testpanel og jeg modtog også en KÆMPE pakke igår - så fedt. Må sige de få gange jeg har haft kontakt til Dr. Oetker har jeg altid fået en super super tilbagemelding (såvel negativ som positiv - men altid et venligt og hurtigt svar - tusind tak for det)

Igår kom posten med:

Prøv at se alt det jer har fået, masser af krymmel i div afskygninger, essenser, farve, fondant, den gode nemme mousse og ja det er bare så dejligt.

Men jeg tror nu alt i alt at det er mandelmelet (til macarons) og disse som jeg bliver mest glad for - for ihhh hvor jeg syntes jeg har manglet små blød kugler til pynt på Cupcakes eller i fondant blomster.



tirsdag den 27. marts 2012

Som at komme i himlen.....

Her i weekenden bagte jeg en super super lækker kage - mums den var god.
Jeg suser jo (som mange af jer andre sikkert også gør) rundt på nettet og finder div blogs og hjemmesider og så var det jeg faldt over chocolat.dk - nøj for en lækker side må jeg sige - den vil jeg komme til at bruge meget tid på.

Tilbage til kagen - det var karameliseret brownies.... mums den var virkelig virkelig lækker.





Og opskriften kommer selvfølgelig også her:

180 g smør
180 g mørk chokolade
3 æg
3,5 dl sukker
1,5 dl mel
1,5 dl kakao
en knivspids salt
ca 400 g kondenseret mælk (1 dåse)
150-200 g lys chokolade

Smelt smør og mørk chokolade over vandbad.
Pisk sukker og æg let og luftigt.
Vend chokoladeblandingen i æggesnapsen.
Sigt mel, kakao og salt i.
Hæld dejen i en form (cirka 25 x 35 cm) foret med bagepapir.
Hak chokoladen, og drys den ud over dejen.
Hæld kondenseret mælk ud over kagen.
Bag kagen ved 170 grader i 40-45 min. Hold øje med kagen de sidste minutter, så det karamelliserede lag ikke får for meget.
Lad den køle af natten over.   Skær ud i små firkanter.


Fyldte chokolader - begynder guide

 Jeg har kastet mig ud i kunsten at lave fyldte chokolader - og jeg har ALDRIG kunnet finde ud af at temperere chokolade så den fik det rigt...