søndag den 1. september 2013

Danmarks Bedste Livret

Rundt om på de forskellige blogs har jeg kunnet se at flere har været med i Danmarks Bedste Livret som bliver sendt her lige om lidt på TV2 Fri.

Jeg var også så heldig at blive kontaktet for at høre om jeg ville være med og ja indrømmet man bliver da beæret selvom man jo godt ved de bare søger deltagere og sikkert har kontaktet en masse. Men det korte af det lange er, at jeg valgte at stille op samme med min skønne veninde Eva. Som vi sagde til hinanden, at om ikke andet fik vi da lov til at lave en kage sammen, som vi virkelig havde lyst til at lave. Altså helt bestemme ALT lige fra indhold til farver og design.

Mange opskrifter blev afprøvet, smagt på og diskuteret frem og tilbage inden vi bestemte os. Designet, der var vi også langt omkring, men vi var nu alligevel ret enige :-)
Mange timer blev brugt på pynten (men hvad gør det når man er i dejligt selskab :-) )

Kagen får i ikke at se endnu og jeg løfter heller ikke sløret for hvad vi valgte at kaste os over (og TRO mig et er at have en ide om hvordan kagen skal se ud, et andet er at få den til det.   jojo vi udfordrede os selv kan du tro - det var ikke mange timers søvn vi fik den nat op til "dysten")

Det var sjovt at være med til optagelserne og se hvordan sådan et program bliver til. Er nu lidt spændt på at se hvor "dumme" vi lyder - man bliver jo lidt grebet af stemningen.

Jeg siger ikke noget om hvordan det gik - men se med når det kommer i fjernsynet her om ikke så længe.


Lidt stemningsbilleder fra optagelsen.
 


 
Ja ja sådan kan det se ud når man bliver interviewet


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for dit besøg og din kommentar :-) / Anita aka Kagekællingen

Fyldte chokolader - begynder guide

 Jeg har kastet mig ud i kunsten at lave fyldte chokolader - og jeg har ALDRIG kunnet finde ud af at temperere chokolade så den fik det rigt...