søndag den 27. november 2011

Årets første vaniliekranse

Julefrokost igår og lidt mat idag men jeg havde sådan en lyst til at bage lidt.... sååå det blev til årets første vaniliekranse ala Mette Blomsterberg. Uhmmm de er gode.

Opskriften kommer her:

Vaniliekranse
ca. 35 stk.
  • ½ stk. polynesisk vaniljestang
  • 200 g. smør, saltet og stuetempereret
  • 180 g. sukker
  • 1 stk.  æg
  • 250 g. hvedemel
  • 75 g. mandler, blendede til "mel"

Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad.

Vaniljesukker, sukker og det stuetempererede smør røres sammen. Rør ægget med i og tilsæt slutteligt mandelmel og hvedemel.

Dejen kommes i en stofsprøjtepose med en stjerne tyl & sprøjtes straks ud i "kranse" på bagepapir - diameter ca. 5 cm. Bages ved 200 grader til de er let gyldne - ca. 10 - 14 minutter.
Afkøles på bagerist og opbevares i tætsluttende dåse.
Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for dit besøg og din kommentar :-) / Anita aka Kagekællingen

 
Blog Design by Ammupappa