lørdag den 19. november 2011

Karamel/Chokoladebar

Jeg har fundet denne opskrift på en blog en dag jeg surfede lidt rund - beklager men jeg kan ikke huske hvor (ville ellers gerne have linket til siden). Den er super super god, den smager virkelig godt - mums.
Jeg glemte jo desværre at tage et billede men næste gang jeg laver den skal jeg se om ikke jeg kan huske det og derefter opdatere bloggen :o)

Jeg havde lavet den og taget med da vi holdte workshop og som lovet kommer opskriften her:

Bund:
115 g smør
50 g sukker
160 g. hvedemel

Karamelmasse:
200 g smør
120 g sukker
3 spsk sirup
50 g meget finthakkede hasselnødder
1 dåse kondenseret mælk

Overtræk:
125 g mørk chokolade

Bunden laves først. Bland smør, sukker og mel godt sammen, og ælt til dejen er fast. Bred den herefter ud i en bradepande eller et ildfast fad beklædt med bagepapir (ca 25x25 cm) - bag den ved 180 grader i ca 15-20 min til den er lys gylden.

Imens bunden bages laves karamelmassen. Hæld alle ingredienserne op i en gryde og varm den op ved svag varme indtil sukkeret er opløst. Bring den så i kog og lad den simre i 8 min under konstant omrøring. Når massen er godt tyk så er den færdig og klar til at hælde over den færdigbagte bund. Når det er gjort sættes den på køl indtil karamelmassen er fast (gerne til dagen efter) Når massen er fast smeltes chokoladen og hældes over som en sidste finish. - jeg havde så gjort det at jeg havde lagt et chokolade transfersheet over for at give den et flot og anderledes look  (kan købes HER) og så skal hele molevitten på køl igen.

Nu mangler du blot at skære den ud i små bidder eller simpelthen servere den hel så folk selv kan skære et stykke - men pas på - måske er der slet slet ikke nok for det er virkelig MUMS.

Velbekomme

1 kommentar:

Tusind tak for dit besøg og din kommentar :-) / Anita aka Kagekællingen

Fyldte chokolader - begynder guide

 Jeg har kastet mig ud i kunsten at lave fyldte chokolader - og jeg har ALDRIG kunnet finde ud af at temperere chokolade så den fik det rigt...